Beskrivelse
Udbredelse
Der findes en del forskellige arter af valnød, afhængigt af oprindelse. Almindelig valnød stammer oprindeligt fra Lilleasien og det sydlige Asien og strækker sig helt til Stillehavet. Træet er almindeligt i Kina og Japan, og det blev i oldtiden udbredt til Europa. Det vokser vildt på Balkan og er et almindeligt skovtræ i landene nord for Middelhavet fra Kaukasus til Spanien. Valnød dyrkes i plantager i Schweiz, Frankrig, Tyrkiet, Italien mm., men træet optræder også en enkeltstående over det meste af Europa.
Det er primært et frugttræ snarere end et skovtræ, og det kan blive op til 25 m højt med en diameter på ca. 1 m.
Veddets karakter
Veddet er forholdsvis fast, ensartet, tæt og tungt med en densitet på cirka 680 kg/m³. Det er ikke særlig hårdt, men stærkt og ret bøjeligt. Træet er sejt og hænger godt sammen, hvormed det får et langt, filtret brud og fliser ikke. Splinttræet er blandt det mest bøjelige træ, der findes, når det ikke er dampkogt.
Valnøddetræ kan variere i udseende og forekommer både som slankt og med livligt mønster, herunder flammer eller til tider maserede strukturer. Dog er træet i de fleste tilfælde mat og uden glans, ofte med forholdsvis store knaster.
Farvebeskrivelse
Splinten varierer i farve fra grålighvid til rødlig hvid. Kernetræets farve er meget varierende fra lys gulliggrå eller brunlig til mørkebrun og næsten violet. Kernetræet er ofte kraftig figureret med mørke, nogle gange næsten sorte tegninger og årer.
Desuden forekommer meget uregelmæssige farveaflejringer, der ikke følger strukturen, og som desværre ikke altid er lysægte.
Årringe
Årringene er som regel tydelige, men ikke skarpt afgrænsede. De er ofte lidt bølgede og varierer i både bredde og forløb.
Porer
Spredtporet med tendens til ringporethed. Porerne er relativt store og tydelige, men de aftager gradvist i størrelse ud mod årringsgrænsen.
Kerne
Der er en udpræget kernedannelse og en meget bred splint, som ofte udgør op til 2/3 af træets tværmål (typisk 5-10 cm).
Kernestoffer er begrænsede udover farve, lidt olie og aromatiske stoffer.
Bearbejdelighed
Valnød er godt at skære og høvle i. Dog kan det undertiden føles lidt sejt eller næsten “dødt”.
Det er let at lime og er søm- og skruefast. Det er normalt let at pudse, men kan være støvende og noget tilsmudsende. Det er meget taknemmeligt at bejdse og overfladebehandle. Spildprocenten ligger omkring ca. 30-40%.
Fugtbetingede dimensionsændringer
Volumensvindet er ca. 13%. Der er en meget lille forskel mellem tangentialt og radialt svind, hvilket gør træet kunstigt ved tørring med kun få deformationer. Valnød anses at være en fugtstabil træart.
Holdbarhed
I jordkontakt er kernetræet moderat holdbart. Splinten angribes forholdsvis hurtigt af svamp og insekter.
Anvendelse
Valnød bruges primært til fremstilling af møbler, inventar og stole samt til drejer- og billedskærerarbejder. Det anvendes også i store mængder til produktion af geværkolber og i høj grad til finérskæring. Valnøddefinér skæres normalt i en tykkelse på 6-10 mm på grund af træets sejhed.
Træet har været brugt til møbler så langt tilbage som historien rækker. Allerede de gamle egyptere værdsatte nøddetræets kvaliteter, hvilket kan ses i en egyptisk armstol fra ca. 1350 f.Kr., hvor benene er lavet af massiv valnød, mens ryg- og sæderammen er fineret med valnød, der på det tidspunkt var et kostbart importeret materiale. Under renæssancen i Italien og Frankrig blev nøddetræet i vid udstrækning brugt til pragtmøbler, og i England afløste det omkring år 1660 egetræ som det foretrukne møbeltræ.
Rustningsindustrien har også gjort stor brug af valnød, især til produktion af geværkolber. Træet er stærkt og sejt, flækker ikke og bliver ikke fliset eller ru under hård behandling. Det lave indhold af garvesyre forhindrer desuden korrosion af låsemekanismer. Under de to verdenskrige blev valnøddetræets bestand dog kraftigt reduceret på grund af det høje forbrug.
I dag er valnød stadig en eftertragtet træart til møbler og køkkener, og dets popularitet, kombineret med begrænset tilgængelighed, afspejles tydeligt i prisen.
Miljø
Indeklima
En karakteristisk, noget ejendommelig bittersød og krydret lugt. Miljøstyrelsen anbefaler at lufte godt ud ved køb af nye trævarer. De fleste kemiske stoffer er dampet af efter et par uger.
Arbejdsmiljø
Træstøvet kan irritere luftveje og forårsage astma. Det kan også irritere og udtørre huden, hvilket kan føre til eksem (dermatitis). Som for alle andre træarter skal man beskytte sig mod støv ved forarbejdning. Følg arbejdstilsynets anbefalinger og benyt det påkrævede sikkerhedsudstyr.
Bæredygtighedscertificering
Der findes flere certificeringssystemer for bæredygtigt træ, hvor de to mest udbredte er FSC og PEFC. Valnød (Juglans regia) kan indkøbes både med FSC- og PEFC-certificering.
For at sikre køb af bæredygtighedscertificeret træ efterspørges certificering ved forhandleren.
Handelsrestriktioner
Ikke omfattet af handelsrestriktioner.