Brugsklassen (use class, UC) angiver hvilken klimatisk og biologisk påvirkning træet udsættes for.
Standarden DS/EN 335 definerer fem brugsklasser:
Det er vigtigt at vælge træ med den rette holdbarhed i forhold til anvendelse (brugsklasse) for at sikre en længere levetid.
Holdbarhedsklassen (durability class, DC) angiver træets modstandsevne mod biologisk nedbrydning (svampe, insekter og termitter). Holdbarhedsklasserne vurderes ud fra træets naturlige evne til at modstå disse skadegørere uden yderligere behandling. Holdbarhedsklassen gælder for kernetræ. Splintved har typisk ringe holdbarhed og klassificeres altid som klasse 5 med mindre anden data er tilgængelig.
Standarden DS/EN 350 klassificerer træ i forskellige holdbarhedsklasser baseret på deres modstandsevne mod nedbrydende svampe og råd, borebiller, termitter og marine organismer. De angivne værdier i datatabellerne henviser til holdbarheden mod nedbrydende svampe og råd, defineret ved:
Træ med høj holdbarhed har en høj modstandsevne mod disse skadegørere og kræver derfor mindre eller ingen behandling for at opnå længere levetid. Træ med lav holdbarhed er mere sårbart og kræver ofte behandling for at forbedre dets holdbarhed.
Imprægnerbarhed refererer til træets evne til at optage og oplagre kemiske stoffer som imprægneringsmidler, der beskytter træet mod biologiske nedbrydende agenter som svampe, insekter og termitter.
DS/EN 350 specificerer holdbarhedsklasser for træ og træbaserede materialer, herunder deres naturlige holdbarhed og imprægnerbarhed. Standarden hjælper med at vurdere, hvor effektivt træet kan optage og holde imprægneringsmidler, hvilket er afgørende for at sikre længere levetid og beskyttelse i forskellige miljøer.
Standardens imprægnerbarhedsklasser vurderer træet på en skala fra 1 til 4, hvor:
Angives en træart med et ”v” i form af f.eks. 3v, markerer det, at træarten udviser et usædvanligt højt niveau af variabilitet i dens imprægnerbarhed.
Disse klasser hjælper med at bestemme, hvilken type imprægnering der er nødvendig for at opnå tilstrækkelig beskyttelse af træet baseret på dets naturlige imprægnerbarhed.
Densitet refererer til massen af træ pr. volumenenhed, typisk målt i kg/m³. Densiteten af træ varierer afhængigt af træarten og fugtindhold. Typisk angives densiteten for træ i ovntør tilstand (0% vandindhold). Høj densitet indikerer, at træet er tungere og ofte hårdere, hvilket kan give det bedre styrke og holdbarhed. Densitet er en vigtig faktor at overveje i forbindelse med træets anvendelse, da det påvirker både styrke, vægt og bearbejdelighed.
Elasticitetsmodul (E-modul) refererer til et materiales evne til at deformere elastisk (dvs. vende tilbage til sin oprindelige form) under belastning, typisk målt i N/mm2. Det er således en indikator for træets stivhed – højere elasticitetsmodul betyder, at træet er mere stift og mindre tilbøjeligt til at bøje under belastning. Elasticitetsmodulet varierer afhængigt af træart, fugtindhold og træets fiberretning. Det er en vigtig egenskab at overveje ved konstruktioner, da det påvirker træets strukturelle ydeevne.
Bøjningsstyrke refererer til træets evne til at modstå deformation og brud, når det udsættes for en bøjebelastning, måles typisk i N/mm2. Det måles som den maksimale spænding, træet kan tåle, før der opstår brud . Bøjningsstyrken afhænger af træart, fugtindhold og træets fiberretning. Træ med høj bøjningsstyrke er ideelle til strukturelle anvendelser, hvor det er vigtigt at modstå bøjning og brud.
Trykstyrken angiver træets evne til at modstå trykbelastning, typisk målt i N/mm2. Det måles som den maksimale trykspænding, træet kan tåle, før der opstår trykbrud. Trykstyrken er vigtig for anvendelser, hvor træet udsættes for lodret belastning, såsom søjler, stolper og andre lignende bærende konstruktioner.
Trækstyrke angiver træets evne til at modstå trækkræfter, typisk målt i N/mm2. Det måles som den maksimale spænding, træet kan tåle, før der opstår trækbrud. Trækstyrken er vigtig i konstruktioner, hvor træet udsættes for trækbelastninger, såsom i bærende bjælker, tagspær og broer.
Hårdhed angiver træets modstand mod indtrykning og måles typisk ved en test, der bestemmer, hvor meget tryk der skal til for at skabe en fordybning i træets overflade (typisk angivet som N/mm2). De angivne værdier er middelværdier baseret på Brinell hårdhedstest, som specificerer, hvor mange newton (N), der kræves for at presse en stålkugle halvt ind i træet (vinkelret på fiberretning). Der kan opleves stor variation i hårdheden inden for en træart.
Træarter med høj hårdhed er mere modstandsdygtige over for ridser og buler og er derfor ideelle til gulve og møbler, der skal kunne modstå daglig slitage. Træ med lavere hårdhed er lettere at bearbejde, men mindre modstandsdygtige over for mekanisk påvirkning.
Træ svinder når det udtørrer. Svind fra frisk til absolut tør tilstand angives ved den totale dimensionsændring (volumen, længde, radial, tangential) i promille pr. ændring i fugtindhold. Svindet er størst i tangentialretningen (på tværs af årringene) og mindst i længderetningen (langs fibrene). At forstå træets svind er vigtigt i bygge- og møbelindustrien, da det påvirker træets stabilitet og pasform i færdige produkter.
Styrkesortering af træ anvendes til at klassificere træarten i forhold til styrkeklasser i henhold til en given standard. Styrkesortering udføres visuelt eller maskinelt og involverer en vurdering af træets strukturelle egenskaber, såsom knaster, fiberretning og densitet. Der findes forskellige styrkeklasser afhængigt af, om det er nåle- eller løvtræ. C-klasser for nåletræ og D-klasser for løvtræ. Disse klasser angiver forskellige styrkeegenskaber i form af bøjningsstyrke, trykstyrke, trækstyrke og elasticitetsmodul. Styrkeklassen vælges afhængigt af den konkrete anvendelse og de belastninger, som konstruktionen skal modstå.
Indbrændingshastighed angiver den hastighed træ brænder, når det udsættes for brand. Det måles typisk som dybden af forkulning per tidsenhed (f.eks. millimeter pr. minut). Forståelsen af indbrændingshastigheden er vigtig i brandteknik og sikkerhed, da det hjælper med at forudsige, hvor hurtigt et træelement vil miste sin bæreevne under en brand. Træarter med høj densitet har generelt en lavere indbrændingshastighed sammenlignet med træarter med lavere densitet. Dette gør dem mere modstandsdygtige og sikre i tilfælde af brand.
Reaktion ved brand (reaction to fire) beskriver træet, når det udsættes for høj varme eller flammer.
Standarden EN 13501-1 opdeler byggematerialer i forskellige klasser baseret på deres reaktion ved brand. Den omfatter følgende primærklasser: A1–A2 (ikke-brændbare materialer), B–C–D (rangerer fra meget begrænset til middelstor bidrag til brand) og E–F (stort bidrag til brand).
Klasse A2, B, C, D kombineres med tillægsklasser for røgudvikling og hvor meget af materialet, der drypper, under brand.
Røgudviklingsklasser
s1: Begrænset røgudvikling
s2: Moderat røgudvikling
s3: Høj røgudvikling
Klasser for brændende dråber
d0: Ingen brændende dråber
d1: Begrænsede brændende dråber
d2: Høj brændende dråber
Ubehandlet træ er typisk klasse D-s2,(d0-d2), mens træprodukter behandlet med brandhæmmende kemikalier for at forbedre deres modstandsdygtighed over for ild, kan opnå klasse B-s1,d0.
Disse klassificeringer hjælper med at evaluere materialers sikkerhed og egnethed til forskellige bygningstyper og anvendelser.
Klassificering af reaktion på brand er produktafhængig. Følgende giver en oversigt over standarder og kommissionsbeslutninger til bestemmelse af forskellige typer af ubehandlede træprodukters reaktion ved brand:
For gulvbelægninger anvender man en lidt anderledes klassificering under EN 13501-1. Gulvbelægningers reaktion ved brand inddeles i disse primærklasser: A1fl–A2fl (ikke-brændbare materialer), Bfl–Cfl–Dfl (rangerer fra meget begrænset til middelstor bidrag til brand) og Efl–Ffl (stort bidrag til brand).
Klasse A2fl, Bfl, Cfl, Dfl kombineres med en tillægsklasse for røgudvikling.
Røgudviklingsklasser
s1: Begrænset røgudvikling
s2: Moderat røgudvikling
Klassificering af reaktion på brand afhænger af det enkelte gulv, behandling og gulvopbygning.
I henhold til Miljøstyrelsens Tips om træ og indeklima.
Information omkring eksem, allergi mm. stammer fra Holzarten mit gesundheitsschädigenden Inhaltsstoffen af Dr. Hausen, Björn M. (1973).
Tjek Arbejdstilsynets Arbejdsmiljøvejviser til træ og møbler for at få overblik over de typiske arbejdsmiljø-problemstillinger i træ- og møbelbranchen og forslag til, hvordan de kan løses.