Beskrivelse
Udbredelse
Teak er naturligt forekommende i Syd- og Sydøstasien, herunder Indien, Sri Lanka, Thailand, Malaysia og Vietnam. Træet blev senere introduceret til Indonesien, hvor det dyrkes i store plantager på øerne Java og Sumatra. Endvidere findes der også store plantager i Brasilien, Afrika og Mellemamerika.
Træet kan nå en højde op til 40 m og en diameter på 1,2 m.
Veddets karakter
Teaktræets egenskaber kan variere meget afhængigt af væksthastighed, jordbundsforhold og klima. Træet vokser normalt relativt hurtigt med et vækstlag på omkring 3 mm eller mere. Det har typisk en lys brun farve, og et fast og tæt ved. Teaktræ er tungt, med en densitet på ca. 630 kg/m³, og klassificeres som middelhårdt til ret hårdt. Det er forholdsvis stift, en smule sejt og lidt bøjeligt. Træet har generelt god brudstyrke og et nogenlunde langt, men lidt fliset brud.
Hvis årringene er smalle, bliver træet meget stift og har tendens til at knække med et vinkelret brud. Strukturen og farven er som regel slank og regelmæssig men kan også være flammet og smukt figureret. I nogle tilfælde kan det have en uregelmæssig og urolig struktur med varierende fiberforløb. Over tid har teaktræ en tendens til at blive hårdere og mere skørt.
Farvebeskrivelse
Når træet ankommer som lufttørt med et fugtindhold på 25-30%, har det ofte en let brunlig farve på overfladen. Ved opskæring kan farven være meget uensartet og variere fra voksgul til lys grågrøn med en blålig tone. Når træet er helt tørt, bliver farven ofte mere ensartet brunlig. I nogle tilfælde kan træet have mørke til næsten sorte striber, som følger årringene.
De mange farvenuancer, der ses i det frisk opskårne træ, ændrer sig hurtigt, når det udsættes for lys og luft. Efter eksponering bliver farven mere ensartet med en gulligbrun tone. Farven anses at være lysægte, hvilket betyder, at den ikke falmer over tid. Med tiden modnes farven i stedet til en varmere nuance.
Årringe
Der er tydeligt markerede vækstperioder, som i reglen er adskilt med et smalt lyst bælte. Dette bælte indeholder tætliggende, store og åbne porer. Den næste del af vækstringen er fastere, tættere, hårdere og mørkere, svarende til høstveddet i egens årring. Er vækstringene smalle, er træet lettere løst og porøst med nedsat styrke. Både styrke og fasthed øges relativt hurtigt med bredden af vækstringen. Vækstringene kan desuden have et bølget forløb omkring stammen og variere meget i bredden.
Porer
Udpræget ringporet med store, grove, ret lange og åbne porer. I vækstringens sidste del findes der en del små strøporer, som til dels er lukket af en kalkagtig substans. Denne substans kan ses som lyse punkter i tværsnittet af træet.
Kerne
Der er udpræget kernedannelse, som normalt afgrænses af et mørkere gråbrunt bælte.
Kernetræet indeholder forskellige kernestoffer, som omfatter farve, en stærk imprægnerende olie samt kisel og kalkagtige stoffer. Garvesyre forekommer ikke i teaktræ.
Bearbejdelighed
Teaktræets indhold af kisel og kalkagtige stoffer gør, at både maskin- og håndværktøj hurtigt bliver sløvt ved bearbejdning. Selv værktøj af “high-speed”-stål slides hurtigt, hvilket kan påvirke nøjagtigheden. Det anbefales derfor at bruge specialbærktøj, der er designet til hårde og mineralske træarter (konsulter eventuelt en leverandør for rådgivning). En øget fremføringshastigheden kan også hjælpe med at minimere slid.
Træet har generelt ikke en tendens til at flække eller sprække, og det er både søm- og skruefast. Dog kan teaktræ være vanskeligt at lime på grund af dets høje olieindhold. Fenollim er det mest anbefalede lim til teak, men limfladerne bør altid være nybearbejdede og eventuelt affedtet med ammoniakvand for at sikre god vedhæftning.
Teaktræets olieindhold har den fordel, at det beskytter jernbeslag og lignende mod rust. Træet er relativt nemt at pudse, men sandpapiret fyldes hurtigt under arbejdet. Til behandling af teaktræsmøbler, bruges i dag specielle teakolier, som er hurtigtørrende og ikke fedter. Udendørs teaktræ bør lakeres med en fed lak for at bevare et friskt udseende og gøre det nemmere at holde rent.
Fugtbetingede dimensionsændringer
Lavt volumensvind på ca. 9%. Forholdet mellem tangentialt og radialt svind er omkring 2:1, hvilket er svarende til det, man ser hos eg. Teaktræ anses generelt for at være rimelig dimensionsstabilt.
Holdbarhed
Teak er en af de mest modstandsdygtige træarter i verden mod angreb fra insekter og svampe. Selv under krævende forhold med udsættelse for vejr og høj fugtighed er teak ekstremt holdbart og modstandsdygtigt. Dog kan det i sjælne tilfælde blive angrebet af ægte hussvamp og anses ikke for resistent over for pæleorm.
Roden af træet kan blive udsat for angreb fra visse insekter, såsom Cossidae (træborende møl) og Ambrosia-biller, som kan forårsage skader og efterlade de såkaldte “bihuller”, der ofte ses i træet. Splintveddet er modtageligt over for angreb fra insekter som Bostrychidae (borebiller) og Lyctidae (pulverborebiller). Selvom teak generelt er meget modstandsdygtigt, er det ikke fuldstændigt immun over for termitangreb.
Anvendelse
Teak er en meget eftertragtet træart på grund af sin høje holdbarhed, stabilitet, formbestandighed, styrke, sejhed og ensartede kvalitet. Træet har en moderat vægt, er relativt let at bearbejde og har en tiltalende farve, hvilket gør det velegnet til mange formål. Det bruges både for sin holdbarhed og modstandsdygtighed mod ydre påvirkninger samt for sin smukke farve og struktur til dekorative formål.
Teaktræ anvendes bredt. Det anvendes til skibsdæk, hvor dets stabilitet er+B32. Det anvendes i bygninger til facader, porte, døre, vinduer, trapper og parketgulve. Det anvendes i jernbanevogne og karosseriarbejder. Ellers anvendes det til møbler, særligt til havemøbler, eksklusivt inventar samt dekorative billedskærer- og drejerarbejder som skåle, fade, dækketallerkener og knivskafte. Det er ideelt til laboratorieborde og inventar i kemiske fabrikker på grund af dets modstandsdygtighed over for syrer og kemikalier. I oprindelseslandene bruges den lavere kvalitet til emballage, kister, kasser og blomsterkasser, hvor holdbarhed er vigtig.
Teaktræ leveres ofte firskåret i mange dimensioner og er som regel uden splint og væsentlige fejl, hvilket gør spildprocenten meget lav. Dog er kvaliteten på teak faldet i takt med stigende efterspørgsel. Store mørke knaster og mørke indløb i finér og blokvarer ses nu oftere. Prisen på teaktræ stiger proportionalt med længde og dimension. Det er ikke standard at finde Teak styrkesorteret efter Europæiske regler. Men det kan evt. skaffes ved forespørgsel hos leverandør.
Miljø
Indeklima
Særligt under bearbejdningen fremkommer en karakteristisk lugt, som er nærmest syrlig, svagt krydret, lidt bitter og læderagtig. Kan til tider virke ubehagelig. Lugten aftager med tiden.
Miljøstyrelsen anbefaler at lufte godt ud ved køb af nye trævarer. De fleste kemiske stoffer er dampet af efter et par uger.
Arbejdsmiljø
Teak kan give kontakteksem. Træstøvet kan irritere og udtørre huden, hvilket kan føre til eksem (dermatitis). Støvet kan også være irriterende for slimhinder hos overfølsomme personer. Som for alle andre træarter skal man beskytte sig mod støv ved forarbejdning. Følg arbejdstilsynets anbefalinger og benyt det påkrævede sikkerhedsudstyr.
Indholdsstof: Desoxylapachol
Bæredygtighedscertificering
Der findes flere certificeringssystemer for bæredygtigt træ, hvor de to mest udbredte er FSC og PEFC. Teak (Tectona grandis) kan indkøbes både med FSC- og PEFC-certificering.
For at sikre køb af bæredygtighedscertificeret træ efterspørges certificering ved forhandleren.
Handelsrestriktioner
Ikke opført på CITES, så ikke omfattet af handelsrestriktioner. Men findes på UICN Red List kategoriseret som Endangered (truet).