Beskrivelse
Udbredelse
Rødgrans naturlige udbredelsesområde omfatter det centrale, østlige og nordlige Europa. I Alperne kan træet vokse i højder op til 2.100 meter. Arten er også blevet indført og plantet på store arealer i Nordamerika.
Veddets karakter
Veddet er let og løst og har en tendens til at knække med et kort brud. Hurtigvoksende træ kan være svampet og meget vandsugende, mens smalringet træ er fastere, tættere og betydeligt mere holdbart. Træets kvalitet og vægt afhænger derfor i høj grad af årringsbredden. Knasterne er runde, hornagtigt hårde og tørre. De sidder typisk samlet i grupper, der svarer til en grenkrans på det levende træ. Knasterne er dårligt organisk forbundet med det omgivende ved og har en tendens til at svinde meget. Derfor løsner de sig ofte og falder ud. Sorte og løse knaster ses desuden hyppigt.
Farvebeskrivelse
Røggran har en næsten farveløs, hvidlig vedfarve, som i nogle tilfælde kan have en svag gullig eller rødlig tone. Der er ingen synlig forskel mellem splint- og kernetræets farve. Ved påvirkning af lys og luft ændrer farven sig gradvist og bliver svagt gulligbrun over tid.
Årringe
Årringene er markeret ved en tynd, noget mørkere linje, der markerer slutningen af høstveddet. Denne markering gør årringene let synlige.
Porer
Ingen.
Kerne
Der er ingen synlig kernedannelse i rødgran.
I både splint og kerne findes små, spredte mikroskopiske kanaler, der indeholder en smule tyndtflydende harpiks, men ellers er der ingen kernestoffer. Dog kan de små harpikskanaler i nogle tilfælde udvikle sig unormalt til store harpiksfyldte galler, hvilket kan forringe træets anvendelighed betydeligt.
Bearbejdelighed
Rødgran er let at save, men knasterne er så hårde, at de kan beskadige høvljernet – dette gælder også ved maskinhøvling. Træet er let at lime, og både søm og skruer har en jævn og god holdbarhed i materialet.
Rødgran ikke velegnet til bejdsning, da det kan fremhæve uønskede detaljer og give et negativt billede af træets naturlige struktur. Til gengæld er det let at pudse og lakere, men træets magre struktur gør det meget sugende over for både lak og olie, hvilket kræver ekstra behandling for et tilfredsstillende resultat.
Fugtbetingede dimensionsændringer
Rødgran har et volumensvind på ca. 12%, hvilket er en smule lavere end skovfyr som følge af den lavere densitet. Ved med smalle årringe har lidt større svind sammenlignet med træ med bredere årringe.
Holdbarhed
Rødgran har en kort forventet holdbarhed, når det udsættes for vedvarende opfugtning, som eksempelvis ved jordkontakt. Det stærkt vandsugende træ angribes let af råd og svamp, mens det tørre træ er sårbart over for angreb fra træborende insekter (orm), da det mangler beskyttende kernestoffer. Over jorden kan træet dog have en god holdbarhed, hvilket skyldes dets lukkede cellestruktur, når det er lufttørret. Denne samme cellestruktur gør imidlertid rødgran svært at imprægnere, men det er dog muligt at imprægnere ved hjælp af superkritisk træimprægnering.
Under vand har rødgran derimod en god holdbarhed, hvilket gør det velegnet til brug som piloteringspæle og lignende anvendelser. Det er dog ikke resistent over for angreb fra pæleorm, hvilket bør tages i betragtning ved brug i marine miljøer.
Anvendelse
Rødgran har en bred vifte af anvendelser inden for bygge- og industriområdet. Det bruges ofte til byggevarer som facadebeklædning, EWP-produkter (Engineered Wood Products) såsom limtræ, CLT (Cross-Laminated Timber) og træplader. Derudover anvendes det til forskallingstræ og træfiberisolering. Rødgran bruges også til lednings- og skibsmaster, piloteringspæle, raftehegn, fiskekasser og anden emballage. Disse anvendelser skyldes træets lette vægt, lyse og neutrale farve samt det lugtfri ved, der ikke påvirker emballerede fødevarer. Samtidig er rødgran normalt en prisvenlig træart.
Snoede stammer af rødgran bruges til fremstilling af flagstænger, mens store mængder gran forarbejdes til træflis og papirmasse. Inden for den kemiske industri anvendes træet som råstof til produkter som kunstsilke og celluloselak.
I musikinstrumenter anvendes smalringet, knastfrit rødgran. Det bruges også som resonanstræ. Specielt det såkaldte “Hassel-fichte” – en type gran med en unik anatomisk struktur, hvor årringene følger et bølgeformet forløb – er særligt velegnet til musikalsk brug.
Endelig anvendes rødgran også som juletræer og er blevet en vigtig eksportvare for Danmark.
Miljø
Indeklima
Ingen lugt. Miljøstyrelsen anbefaler uanset at lufte godt ud ved køb af nye trævarer. De fleste kemiske stoffer er dampet af efter et par uger.
Arbejdsmiljø
Træstøvet kan give allergi. Som for alle andre træarter skal man beskytte sig mod støv ved forarbejdning. Følg arbejdstilsynets anbefalinger og benyt det påkrævede sikkerhedsudstyr.
Bæredygtighedscertificering
Der findes flere certificeringssystemer for bæredygtigt træ, hvor de to mest udbredte er FSC og PEFC. Rødgran (Picea abies) kan indkøbes både med FSC- og PEFC-certificering.
For at sikre køb af bæredygtighedscertificeret træ efterspørges certificering ved forhandleren.
Handelsrestriktioner
Ikke omfattet af handelsrestriktioner.