Beskrivelse
Udbredelse
Elm består af flere arter. Elmen forekommer i det meste af Europa, og er i Danmark særlig udbredt på Bornholm. Ellers forekommer den i det vestlige Asien og Nordamerika. Elm er stadig tilgængelig på markedet, men tilgængeligheden af frisk elm er stærkt reduceret på grund af elmesygen i Danmark og resten af Europa. Det er muligt at finde elm gennem specialiserede savværker, træhandlere eller som genbrugstræ, men mængderne er begrænsede, og priserne er høje. Plantning af sygdomsresistente elmesorter kan på længere sigt forbedre tilgængeligheden, men for nuværende er elm en sjælden og eftertragtet træart.
Veddets karakter
Densiteten af elm er ca. 640 kg/m3 svarende til ask og eg. Veddet er ellers hårdt, tungt, meget sejt og elastisk, knækker i et meget langt og splintret brud, svinder og kaster sig meget, ældre stammer har ofte frostrevner. Træet kan blive op til 30 meter med en diameter på 2-3 meter i gamle fritstående træer.
Elmens fremtid i DK er usikker. Elmesygen ramte Danmark første gang i 1920’erne og igen med fornyet styrke i 1960’erne og 1970’erne. Den seneste bølge i 1990’erne forårsaget af en mere aggressiv variant af svampen, ført til næsten total ødelæggelse af de store, gamle elmetræer i Danmark.
Inden sygdommen var elmetræer en almindelig del af det danske landskab, især i parker, alléer og skove. Elmesyge hærgede i Europa 90’erne og har betydet at stort set alle elm døde. Uden en løsning på elmesygen er det usandsynligt, at elmetræer vil vende tilbage til deres tidligere udbredelse og betydning i Danmark.
Forskning og avlsprogrammer giver dog håb om, at resistente sorter kan sikre, at elmetræer fortsat kan være en del af det danske landskab i fremtiden.
Farvebeskrivelse
Elm har en lys brunrød til brungul kerne, splinten er hvidgullig til grønlig hvid.
Årringe
Årringene er tydelig markeret ved de grove porer i forårsveddet.
Porer
Grove synlige og talrige karceller. Elm er udpræget ringporet, med strøporer i efterårsveddet, hvor de danner siksaklinjer.
Kerne
Kernen er udpræget og tydelig afgrænset fra splinten.
Farvestof, noget uregelmæssig aflejret, ganske lidt garvesyre, lidt rigeligere i maserknuderne.
Bearbejdelighed
Bearbejdning af elm kan være udfordrende på grund af det uregelmæssige fiberforløb. Veddet kan virke sløvende på værktøjer, men det er ellers relativt let at pudse, bejdse og lakere. Det er også nemt at lime, og både søm og skruer holder godt. Derudover egner elm sig til dampbøjning.
Fugtbetingede dimensionsændringer
Volumensvindet er ca. 13%, dvs. på niveau med eg og noget mindre end bøg.
Holdbarhed
I jordkontakt er varigheden begrænset (5-10 år). Splinten angribes hurtigt af svamp og insekter. Kerneveddet er noget mere modstandsdygtigt. Ældre træer på roden angribes ofte af svamp.
Anvendelse
Elm er anvendt til en bred vifte af formål, herunder møbler, inventar og panelarbejde samt kahyts- og saloninventar. Den er også brugt til parketstave, finer, redskabsdele, landbrugsmaskiner, geværkolber, stanseklodser, amboltsblokke og arbejde inden for karet- og karosseribygning. Ved tilskæring er spildet typisk omkring 40-50% af det færdige mål.
Miljø
Indeklima
Lidt sur lugt, ellers ingen. Miljøstyrelsen anbefaler uanset at lufte godt ud ved køb af nye trævarer. De fleste kemiske stoffer er dampet af efter et par uger.
Arbejdsmiljø
Træstøvet kan irritere og udtørre huden, hvilket kan føre til eksem. Som for alle andre træarter skal man beskytte sig mod støv ved forarbejdning. Følg arbejdstilsynets anbefalinger og benyt det påkrævede sikkerhedsudstyr.
Bæredygtighedscertificering
Der findes flere certificeringssystemer for bæredygtigt træ, hvor de to mest udbredte er FSC og PEFC. Elm (Ulmus sp.) findes både med FSC- og PEFC-certificering, men tilgængeligheden og mængden er meget begrænset på grund af elmesygen.
For at sikre køb af bæredygtighedscertificeret træ efterspørges certificering ved forhandleren.
Handelsrestriktioner
Ikke omfattet af handelsrestriktioner.