Beskrivelse
Udbredelse
Nordlige halvkugles tempererede og kolde egne. Bliver op til 25 m høje med en diamter på 60 cm.
Veddets karakter
Der findes mange forskellige birkearter på den nordlige halvkugle, hvor dværgbirk er almindelig i Grønland og Island. Denne beskrivelse dækker to arter: vortebirk og dunbirk. Der er kun meget små forskelle i veddet mellem de to arter. Træet er fintgroet med en jævn og ensartet struktur og har et langt, filtret brud. Middeldensiteten er ca. 610 kg/m³. Selvom densiteten er lavere end for bøg, har birk en højere bøjningsstyrke, mens elasticitetsmodulet er omtrent det samme.
Veddet varierer i udseende og kan være helt slankt og næsten udtryksløst, men det kan også være stærkt flammet, hvilket gør det tættere, tungere og hårdere.
Farvebeskrivelse
Fra elfenbensfarvet, lys gullighvid til svag rødlig eller grågul. Bliver dog mørkere, mere brunlig ved påvirkning af lyset. Marvstrålerne små men dog synlige.
Lugt
Svag sødlig, brødlugt, kraftigst i nyfældet træ.
Årringe
Svagt synlige, normalt ret tætte og uden nævneværdig farveforskel mellem for og efterårsved. Træets fasthed og styrke øges som i andet løvtræ med årringsbredden.
Porer
Spredtporet, under synsgrænsen.
Kerne
Ingen kernedannelse. Der kan forekomme en falsk kerne.
Kernestoffer: lidt sukkerstof samt olie.
Bearbejdelighed
Slanke træstammer er lette at forarbejde, men flamme-mønstre kan være vanskelige at arbejde med. Især ved fræsning og kehling kræves skarpt værktøj, da træet generelt kan føles lidt dødt at arbejde i. Det kan dog pudses til en smuk, blank overflade og egner sig godt til både bejdsning og polering. Træet er søm- og skruefast og limer relativt godt. Ved forarbejdning kan der dog opstå udfordringer med mørke, hårde knaster og skråt fiberforløb.
Fugtbetingede dimensionsændringer
Volumensvindet er på ca. 14%. Forskellen mellem radial og tangential svind er lille, hvilket medfører at den deformeres mindre end mange andre ttæarter ved tørring.
Holdbarhed
Udendørs er den ikke-holdbar på grund af manglende konserverende kernestoffer; indendørs og tørt angribes det af borebiller. Angrebet kan i nogle tilfælde spores efter 10-20 års forløb. Angribes i øvrigt let af skimmelsvamp.
Anvendelse
I Norge, Sverige og Finland er birk en af de vigtigste træarter og bruges i stor udstrækning. Gode kvaliteter er særligt eftertragtede til møbelproduktion og gulve. Historisk set har birk været anvendt til mange formål, såsom karetmagerarbejde, vognstænger, træskobunde, værktøj, børstetræ, husholdningsredskaber, sportsartikler og ski. I Finland bruges store mængder birk desuden til produktion af krydsfinér.
Maserbirk, der kendetegnes ved sine smukke mønstre, anvendes til bijouteri, turistvarer, kunstgenstande og indlægningsarbejder. Da træet ikke kan flække, er det også velegnet til bedre stemmejernsskafter. Birkens bark har mange anvendelser. Af barken kan der presses olie, som bruges i medicin og til garvning af ruslæder. Næverbarken har historisk spillet en vigtig rolle som eksportvare, da den blev brugt til indpakning af bjælkehoveder, der skulle indmures, til isolering af huse og som underlag for græstørv på bjælkehuse. Til dette formål er næverbark stadig uovertruffen i holdbarhed. Derudover bruges barken til fremstilling af flettede husgeråd, kurve, beholdere, æsker, tasker, måtter, tøfler og sko.
I de nordlige egne tappes birk ofte for saft om foråret. Et middelstort træ kan i løbet af nogle dage give op til 4 kg saft. Saften, der indeholder sukker, drikkes som et blodrensende middel, men kan også indkoges til sirup. Tidligere lod man birkesaften gære og tilsatte smagsstoffer for at fremstille birkevin, som igen kunne bruges til at lave birkebrændevin. Denne må dog ikke forveksles med den giftige træsprit.
Af birkerøddernes ved kan man, gennem optrævling, fremstille lange, seje spåner, der efter høvling til passende tykkelse og bredde udgør et brugbart materiale til fletning af forskellige brugsgenstande, både til indendørs og udendørs brug.
Ved bearbejdning af birk er spildprocenten ofte høj og anslås til at være mellem 50% og 100% af det færdige mål.
Miljø
Indeklima
Svag sødlig brødlugt, kraftigst i nyfældet træ. Miljøstyrelsen anbefaler at lufte godt ud ved køb af nye trævarer. De fleste kemiske stoffer er dampet af efter et par uger.
Arbejdsmiljø
Træstøvet kan irritere og udtørre huden, hvilket kan føre til eksem (dermatitis). Som for alle andre træarter skal man beskytte sig mod støv ved forarbejdning. Følg arbejdstilsynets anbefalinger og benyt det påkrævede sikkerhedsudstyr.
Bæredygtighedscertificering
Der findes flere certificeringssystemer for bæredygtigt træ, hvor de to mest udbredte er FSC og PEFC. Birk (Betula sp.) kan indkøbes både med FSC- og PEFC-certificering.
For at sikre køb af bæredygtighedscertificeret træ efterspørges certificering ved forhandleren.
Handelsrestriktioner
Ikke omfattet af handelsrestriktioner. Men træ, der stammer fra Rusland og Belarus, overholder i øjeblikket ikke EUTR, og det vil derfor være ulovligt at importere træprodukter derfra – herunder birkekrydsfiner.