Beskrivelse
Udbredelse
Lærk er en slægt inden for granfamilien og omfatter flere arter, der varierer i udseende og udbredelse. Disse arter findes i Europa, Asien og Nordamerika. Den europæiske lærk har sin naturlige udbredelse i Alperne, det sydvestlige Polen, Karpaterne og Sudeterne. I Danmark er lærk, som alle andre nåletræarter, en indført træart.
Veddets karakter
Veddet er relativt fast og tæt med en middeltung og middelhård struktur (densitet ca. 550 kg/m3), hvilket gør det en smule tungere og hårdere end fyrretræ. Det er elastisk, sejt og fjedrende, hvilket giver det en god bæreevne. Dog er der en betydelig forskel i densiteten mellem høstved og vårved, hvilket øger risikoen for overfladerifter.
Farvebeskrivelse
Lærketræets kerneved har en mat rødliggylden til bronzebrun farve, (dog ikke så gylden som fyr), undertiden med et lidt grønligt skær. Helt nyfældet, rød, nærmest kødfarvet. Farven er lysægte, men bliver ved lysets og luftens påvirkning med alderen mørkere, mere brunlig. Splinten er, og forbliver, næsten farveløs, -hvidgullig til grålig. Lærketræet har udpræget og skarpt af grænset kernedannelse. Splinten gennemgående smal.
Årringe
Årringene er synlige og med tydelig farveforskel mellem lyst hvidlig – eller strågult forårsved, som pludselig i tiltagende farvetoning går over i det mørkere gyldenbrune og harpiksrige høstved for at slutte brat i en mørk skarp linje.
Porer
Ingen
Kerne
Kerneveddet indeholder foruden harpiks og terpentin tillige lidt garvesyre og æterisk olie. Lærk er kendetegnet ved en høj kerneandel i forhold til splint. Lærketræet har udpræget og skarpt af grænset kernedannelse. Splinten gennemgående smal.
Bearbejdelighed
Træet er let at save og nemt at høvle – høvlen glider let gennem veddet – men spånerne har en tendens til at smuldre. Det egner sig godt til at sømme og skrue i, men er mindre velegnet til bejdsning, da det fremhæver strukturen på en mindre attraktiv måde. Til gengæld egner det sig godt til lakering med celluloselak og olielak samt til maling.
Fugtbetingede dimensionsændringer
Volumensvindet er ca. 30% større end for skovfyr. Der er forholdsvis stor forskel imellem radial og tangentail svind, hvilket øger risikoen for oprifter.
Holdbarhed
Smalringet og kernerigt lærketræ har en længere holdbarhed end skovfyr. Lærkens kerneved er meget modstandsdygtigt over for svamp og råd på grund af dets høje indhold af harpiks. I saltvand er lærketræ mere holdbart over for pæleorm end egetræ, men det betragtes ikke som fuldstændigt resistent. Splintveddet, der ikke indeholder konserverende stoffer, bliver derimod hurtigt angrebet.
Anvendelse
Lærketræ er et glimrende bygningsmateriale, der ofte anvendes til udendørs formål i stedet for fyrretræ på grund af dets store holdbarhed. Træets egenskaber kan dog variere betydeligt, da det vokser over et stort geografisk område med forskellige vækstforhold. I Sydtyskland bruges lærketræ i stor stil til tømmer, vinduer, døre, parketgulve, trapper og paneler. Her opnås træet ofte i store dimensioner, næsten uden fejl og med få eller ingen knaster. Generelt anvendes lærketræ overalt til blandt andet ingeniørarbejder, brobygning, vand- og skibsbygning, mastetræer, telegrafpæle og bundgarnspæle. Det bruges også til landbrugsmaskiner, jernbanevogne og -sveller samt andet vognbyggeri. Lærketræ anvendes sjældent til møbler, men bruges ofte til bådebyggeri, hvor kun det fineste træ anvendes. Det mere almindelige træ bruges i stedet til hegnsmateriale. Lærk er en af de mest modstandsdygtige nåletræssorter, hvilket gør veddet meget værdifuldt. Desuden udvindes den såkaldte venetianske terpentin fra lærketræ, som er en honningagtig, tyk og klæbrig væske, der bruges til langsomt tørrende lakker. Ved brug af dansk lærk som gavntræ er spildprocenten dog ret høj, blandt andet på grund af dets mange knaster. Dansk lærk kendetegnes desuden ved en lavere densitet sammenlignet med lærk fra andre områder.
Miljø
Indeklima
I friskskåret tilstand har det en egenartet, stærk krydret harpiks- og terpentinduft. Miljøstyrelsen anbefaler at lufte godt ud ved køb af nye trævarer. De fleste kemiske stoffer er dampet af efter et par uger.
Arbejdsmiljø
Som for alle andre træarter skal man beskytte sig mod støv ved forarbejdning. Følg arbejdstilsynets anbefalinger og benyt det påkrævede sikkerhedsudstyr.
Bæredygtighedscertificering
Der findes flere certificeringssystemer for bæredygtigt træ, hvor de to mest udbredte er FSC og PEFC. Europæisk lærk (Larix decidua) kan indkøbes både med FSC- og PEFC-certificering.
For at sikre køb af bæredygtighedscertificeret træ efterspørges certificering ved forhandleren.
Handelsrestriktioner
Ikke omfattet af handelsrestriktioner.